Kunne du også virkelig godt tænke dig at tage på en weekendtur eller kort rejse til København? Men vil du samtidig ikke bare bruge din dyrebare tid på de mest almindelige seværdigheder, København har at byde på? København er nemlig en smuk og alsidig by, som har rigtig mange spændende ting at byde på – og især de ting som ikke er turistattraktioner er skønne at tage et smut forbi. I artiklen her vil du blive guidet igennem nogle af de originale ting, du kan opleve, mens du er i København.

Lokale vintage- og genbrugsbutikker

Elsker du at gå på opdagelse i en vintage- eller genbrugsbutik? Så er København det helt rigtige sted for dig. Der er nemlig massere af gode genbrugsbutikker i København, som hver dag får nyt tøj og nye brugsgenstande ind. Mange af vintage- og genbrugsbutikkerne i København er sin egen niche, hvor du kan finde mange spændende fund i forskellige kategorier. Der er de mere stilrene vintagebutikker og de mere flippede genbrugsbutikker, som alle har hver sin ting at byde på. Ofte kan du endda finde fine håndplukkede mærkevarer i disse butikker, og vi lover, at du helt sikkert vil føle dig inspireret til at passe på vores jordklode og til at klæde dig i nyt genbrugstøj efter et besøg i en af de utallige gode vintage- og genbrugsbutikker i København.

Tag på en gåtur ved kartoffelrækkerne

Kartoffelrækkerne, eller Farigmagsgade-kvarteret, som det også hedder, er et super hyggeligt og smukt kvarter i København. Det er sikkert sådan mange turister forestiller sig det idylliske København, og det kan man godt forstå. Kvarteret ligger lige ved siden af Søerne, og stedet er perfekt til en rolig gåtur – for eksempel efter en lang dag med shopping og det mere vilde og uoverskuelige Strøget. Kartoffelrækkerne er især hyggelig, hvis man er på udkig efter en let restaurant eller cafe til at nyde en lækker kop kaffe eller en bid mad efter en god dag. Kvarteret blev bygget mellem 1873 og 1889, og boligerne var ment til Københavns arbejderklasse. Boligerne er dertil bygget tæt, men de formår stadig at være utrolig charmerende i deres to etager. I dag er boligerne endda et af de mest populære steder at bo i København, og prisen på boligerne er selvfølgelig også derefter. Nu sidder du så sikkert og tænker: hvorfor hedder det Kartoffelrækkerne? Det gør det faktisk fordi, at boligerne er bygget oven på de gamle Københavnske kartoffelmarker, og fordi at husene står tæt samlet i helt lige rækker. Husene minder altså om kartoffelrækker på en mark, samtidig med at de er inspireret af fortiden. 

 

Der er altså mange fine helt originale ting, du kan lave under din tur til København.

 

Besvar