Her på siden, kan du primært finde ting om i København. Men selvom København er verdens bedste by, så er der også andre byder der et besøg værd. En af dem er den fynske hovedstad. Her kommer 5 gode råd til, hvad du skal gøre, når du kommer til Odense.

Tag Åfarten

Du kender nok godt “vi sejler” op af åen, men vidste du at den er skrevet om Odense Å? Tag en tur med farten fra Munke Mose, her sejler du forbi Odense Zoo og helt ud til Fruens Bøge, hvor du kan gå en tur i skoven, inden du tager båden hjem igen.

Tag i Odense Zoo

Du kan også vælge at stå af ved Odense Zoo og besøge en af Europas bedste mindre zoologiske haver. Det er en dejlig zoologisk have, hvor der er god plads, og hvor der er masser af muligheder for at lege for de mindste, hvis man har sådan nogle størrelser med.

HC Andersen

Man kan næsten ikke sige Odense, uden at nævne HC Andersen. Det er blevet lidt en joke, at alt skal handle om Andersen i Odense, men det er ikke så slemt som rygtet siger. Selvom den danske verdensberømte forfatter og digter rejste meget og tilbragte lang uden væk fra Odense, så er det hans fødeby, og man kan stadig opleve HC Andersens hus.

Tag ud og spis

Inden for de sidste år er der kommet utrolig mange gode restauranter i Odense, og du kan altid være sikker på, at kunne få noget fantastisk mad. Oluf Bagers Gaard er et af de bedste steder at få frokost i Odense og ellers er restaurant HOS også et besøg værd. Om aftenen er blot at gå en tur ned gennem gågaderne og kigge ud i sidegaderne og finde et af de mange lækre steder som byen byder på.

Køb et stykke brunsviger

Odense og Fyn er kendt for brunsvigerkagen, og du kan da næsten heller ikke komme dertil, uden lige at smage på sagerne. Du kan finde det i alle bagere, og en af dem der laver den bedste er bageriet Wendorff.

 

Besvar